På journalistiske arbejdspladser har begrebet ’samfundsmæssig relevans’ tyngde, når snittet bliver lagt i en given dækning: Hvor meget kan en sag trække, hvor meget skal vi gøre ud af den, og hvordan skal vi skrive om den? Den type debatter er hverdag på en redaktion, hvor logikken er: Jo større samfundsmæssig relevans, desto større og mere omfangsrig dækning. Jo mere samfundsmæssig relevans, desto mere villighed til at gå omveje eller måske endda på kompromis med klassiske metoder for at lave historien.
I sager om brug af skjult kamera er det f.eks. altid afgørende, at man efterfølgende kan retfærdiggøre en sådan brug med sagens samfundsmæssige relevans. Bruger man skjult kamera eller kaster sine journalister ud i at agere agents provocateurs, bør det stå klart, at historien ikke kunne være fortalt lige så overbevisende på en anden måde, ligesom der selvfølgelig skal være tale om en meget væsentlig historie. Ellers kan grebet ikke professionelt forsvares.
