Det er hårde tider. Det siger statsministeren igen og igen, og selv hvis man ikke har Mette Frederiksens meget mørke verdensbriller på, er der noget om snakken. De vestlige demokratier er vitterlig udfordret. Lige om lidt bliver Donald Trump indsat som USA’s præsident, Tyskland og Frankrig er politisk set mere eller mindre smeltet sammen, og meget bedre går det ikke i Storbritannien, hvor Labour-premierminister Keir Starmer snublede ind i Downing Street 10 og gjorde sig upopulær fra begyndelsen med et par tåbelige fodfejl.
Herhjemme sejler vi i lidt mere smult vande, økonomisk beskyttet af Novo’s guldæg og politisk stabile. Men SVM-regeringen er mildt sagt ikke elsket, og den offentlige debat så hård, at undersøgelser viser, at mange af os både privat og professionelt helt holder os fra den. Ikke mindst Gaza og kønsdebatten har i al fald set fra min stol som kronikredaktør, skribent og moderator været utrolig giftig og polariserende.
