I mange år er øget oplysning og viden blevet anset for at være et efterstræbelsesværdigt ideal for mennesker. Bag tankegangen ligger en indbygget tro på, at individuel og samfundsmæssig udvikling mod det bedre i høj grad sker via tilegnelse af viden: Oplysning er menneskets udgang af selvforskyldt umyndighed, sagde Kant. Jo mere oplyste, desto bedre i stand til at handle i vores egen og samfundets interesse er vi.

Denne idé er der sagt og skrevet meget kritisk om. For når parnasset og magthaverne er enige om, hvordan oplysningen skal præsenteres eller tolkes, kan den kritiske og reelle nytænkning få svære kår.