Over for mit skrivebord hænger et atlas. Alle verdens lande er farvet i nuancer fra grøn over gul og orange til rød afhængig af graden af pressefrihed og journalisters mulighed for at arbejde frit i det pågældende land. Kortet fik jeg hængt op for at huske på, hvor heldige vi journalister er i Norden (som er det eneste helt grønne område på kortet), og hvor svært, farligt og til tider umuligt arbejdet er for kolleger i store dele af resten af verden. Kortet er udarbejdet af organisationen Reporters Without Borders og var sidste år med på World Press-udstillingen.
Jeg har set på det de seneste uger, mens jeg har fulgt debatten om Medieansvarsudvalget, der med formand Søren Pind i spidsen har foreslået en ny ordning – aldrig set før i den frie verden – hvor en medieombudsmand, finansieret og nedsat af staten, får beføjelser til at rejse straffesager mod medier. Det er et nybrud og en dybt problematisk konstruktion.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.

























