Der er ikke så meget at rafle om: Jeg fortsætter med at handle amerikanske varer. Endda med god samvittighed. Det eneste, jeg definitivt er færdig med, er Tesla og Elon Musk. I sagens natur et let offer for en mand uden kørekort. Det før så ikoniske T bringer i dag minder frem om et globalt forbrydersyndikat fra en halvsløj James Bond-film med Roger Moore i hovedrollen. Men ellers køber jeg fortsat Heinz-ketchup, streamer løs på Netflix og Max, og det er også blevet til mere end ét opkald på min iPhone. For det er ikke alene på kanten af hysteri, men også letsindigt at grave grøften mellem USA og Europa dybere. Proaktivt.
De seneste uger har der ellers været medvind til alle former for antiamerikanisme. I medierne. I supermarkedet. Og på Christiansborg. Ingen tvivl om, at det er svært at finde en grimasse, der kan passe, når det handler om Donald Trumps USA. Det groteske politiske angreb på Grønlands integritet. Den absurde toldkrig med Kina, Mexico, Canada og EU. Det er helt umuligt at finde hoved eller hale i om toldsatsen går op eller ned. Det er derimod muligt med 100 procents sikkerhed, som The Wall Street Journal konkluderer, at vi står med den dummeste handelskrig i historien. Mest brutalt er det seismiske skifte væk fra Nato. Den utilstedelige opførsel over for Ukraine, hvor uforudsigelighed er blevet til gemen utilregnelighed.
