»Hans sidste minde om min mor var noget der skete den dag hvor de alle sammen gik ned i minegangene efter at de havde hørt at udgravningerne af knoglerne blev indstillet«.

Den sydkoreanske nobelpristager Han Kangs seneste mesterværk, ’Vi tager ikke afsked’, er fuldt af sætninger af den slags. Enkle, men mørke; man er nødt til at læse dem langsomt. Sproget er lakonisk, men alligevel tydeligt mærket af en snigende rædsel. Kun gradvis forstår man som læser, i takt med bogens hovedperson, at den er en varsom, skrækkelig, arkæologisk udgravning på flere niveauer.