Det er i denne måned 100 år, siden Frantz Fanon, læge, psykiater, fransk statsborger og algerisk revolutionær, kom til verden i det franske oversøiske Martinique. Gammel blev Fanon ikke. Det hektiske, utålmodige menneske døde brat i 1961 af leukæmi på et amerikansk hospital kun 36 år gammel. Året efter fik Algeriet omsider tilkæmpet sig sin selvstændighed fra Frankrig. Det fik Fanon ikke lov at opleve. Han døde så ung, at han uden sin kræftsygdom næsten kunne have levet endnu.
Med ikonet Fanon stod vi, efter katastrofale, historisk ufattelige tilbageslag i 1900-tallets første halvdel, på tærsklen til den største demokratiske og liberale revolution på vores kontinent siden den franske revolution i 1789. De europæiske diktaturers tid tikkede ud, det samme gjorde kolonialismens.
