Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.
sig

For 100 år siden blev en af antikolonialismens skarpeste tænkere født. Fanon døde ung, men hans flammende skrifter lever videre – og minder os om, at imperier sjældent falder uden kamp.

Han døde ung, men hans flammende skrifter lever videre

Lyt til artiklen

Det er i denne måned 100 år, siden Frantz Fanon, læge, psykiater, fransk statsborger og algerisk revolutionær, kom til verden i det franske oversøiske Martinique. Gammel blev Fanon ikke. Det hektiske, utålmodige menneske døde brat i 1961 af leukæmi på et amerikansk hospital kun 36 år gammel. Året efter fik Algeriet omsider tilkæmpet sig sin selvstændighed fra Frankrig. Det fik Fanon ikke lov at opleve. Han døde så ung, at han uden sin kræftsygdom næsten kunne have levet endnu.

Med ikonet Fanon stod vi, efter katastrofale, historisk ufattelige tilbageslag i 1900-tallets første halvdel, på tærsklen til den største demokratiske og liberale revolution på vores kontinent siden den franske revolution i 1789. De europæiske diktaturers tid tikkede ud, det samme gjorde kolonialismens.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard har i et 35 grader varmt klimakammer testet, hvad der sker med kroppen i forbindelse med en hedebølge. Det vil også ske for dig under en ny hedebølge i Danmark eller i sydens ekstreme varme.⁠ Men er kvinder og mænd lige udfordrede af ekstrem varme?

Af Lasse Foghsgaard, Sarah Wind Christiansen og Andreas Sterup-Teper

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her