Kan vi blive enige om, at Jyllands-Postens snart 20 år gamle og siden verdensberømte Muhammed-karikaturer ikke var et nænsomt forsøg på at fremme integrationen af muslimske borgere i det danske samfund, men ren satire? Karikaturerne var ingen forsonende gestus over for den udhængte part og heller ikke et nænsomt lærestykke i demokratisk ytringsfrihed. For Gud ved (vælg selv din Gud her) hvilken gang må Matthias Tesfaye nu samle tråden op. Eller lunten.

Sorteper har en kedelig tendens til hver gang at lande hos vores muslimer. Kristne skal sjældent stå til regnskab for deres dogmer. Islam og dermed muslimer var skydeskive for den satire (hvis et så krævende ord kan tillades), som Jyllands-Posten glædede sine læsere med.