Hvem drømmer sig tilbage til de dage, hvor yderfløjene havde permanent og udvidet taletid i dansk politik? Hvem savner, dengang Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard klappede finanslove af med stramninger i udlændingepolitikken, ældrechecks og et snævert flertal, som ingen kunne komme i dialog med?
Eller hvad med de dage, hvor Enhedslisten med et udgiftskrævende forslag om retskrav på to ugentlige bade kunne kaste grus i maskinen på fastlæggelsen af hele statens årsbudget?
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.

























