I sidste uge sad jeg nogle dage på Det Kgl. Bibliotek og arbejdede. Jeg havde brug for nogle bøger, som kun kunne findes der, og de ikke var til hjemlån. Det var en mærkelig oplevelse. Ikke at kunne bestille en bog fra 1960’erne og en fra 1990’erne til hjemlån. Omkring mig var der flokke af selfie-fotograferende turister og sniksnak, men ikke rigtigt noget personale eller anden hjælp til at finde det, som ellers er stedets raison d’être: Bøger.
Men måske er det meget sigende. For bøger, der udlånes sjældent, kasseres jo, og det medvirker til, at de københavnske lokalbiblioteker er blevet så sære og bogløse. De er mere kulturhuse end biblioteker. Mere borgerservice end reoler med uopdaget læsemagi. Mere legeplads til børn end dannelse og læring. Jeg endte med at købe bøgerne på nettet i stedet for at læse i en læsesal – er mest til hjemmelæsning.
