Vi taler om et folk, der er blevet fordrevet igen og igen. Uskyldige mennesker er blevet skudt ned som hunde eller er blevet udsat for den mest afsindige undertrykkelse, mast sammen i lejre og tvunget på flugt til alverdens lande. Lidelserne har bogstaveligt talt været i den bibelske skala. Et veluddannet folk, der har betalt prisen for andres synder, og som bare gerne vil have deres eget land og leve i fred.
Beskrivelsen passer på palæstinenserne – men den er også ret rammende for jøderne. Her ved toåret for Hamas’ terrorangreb 7. oktober 2023 og begyndelsen på Gazakrigen er det værd at huske på, at konflikten ikke begyndte der – og at palæstinenserne og israelerne på mange planer har utrolig meget tilfælles. Begge folk er dybt traumatiseret af krige og massakrer. I generationer har de begge gennemlevet undertrykkelse, og begge er igen og igen blevet ofre for andre folks fordomme og storhedsdrømme. Begge folkeslag er bønder i det geopolitiske skakspil, og i de senere år er de blevet mere og mere radikaliserede. Og allervigtigst: Begge ønsker en stat i det historiske Palæstina. Et område, der er lidt mindre end Jylland, men samtidig altid har været sprængfyldt med krige og konflikter.
