For nylig sad jeg i Politikens boghal og talte med USA-forskeren Jørn Brøndal om USA, Trump, de kommende midtvejsvalg og om hvorvidt Californiens guvernør Gavin Newsom kan blive demokraternes redningsmand. Måske kan han det, måske mister republikanerne magten over Kongressen til november, og måske kan det amerikanske demokrati stadig reddes. Men for mig personligt er skaden sket.
Det gamle USA, det jeg voksede op med, elskede og troede på, er forsvundet og kommer ikke tilbage. Supermagten er blevet et sært sted, et land hvor folk med dyremasker invaderer Kongressen, dræber betjente og bagefter bliver benådet. Hvor lederen af immigrationspolitiet går klædt som nazist, og folk bliver skudt på gaden af maskerede agenter. Hvor præsidenten er åbenlyst korrupt, faktisk en dømt forbryder, og skriver og siger utroligt sære og stødende ting. Når historikerne en dag skal beskrive USA’s politiske kollaps, vil Trumps brev til Norges statsminister om, hvorfor beslutningen om ikke at give ham Nobels fredspris logisk må føre til, at USA bør få Grønland, være et godt sted at starte.
