Luften var tyk af gammelt fjendskab, da Lars Løkke Rasmussen for rullende kameraer i ’Højskolen’ udstillede Inger Støjberg som kriminel. Men Løkke glemte at fortælle om sin egen fortid, og den indhenter ham nu.
Hvem stemte således imod, da et flertal i Folketinget besluttede at sende deres Inger Støjberg i Rigsretten? Det gjorde Lars Løkke Rasmussen, skriver Christian Jensen. Her ses de fotograferet til et fælles udlændingepolitisk pressemøde i 2015. Foto: Joachim Adrian
Væmmelsens skadefryd lyser ud af Lars Løkke Rasmussens ansigt med det karakteristiske skælmske blik og skæve smil.
Udenrigsministeren sætter sit politisk-moralske dolkestød ind i akkurat det øjeblik, hvor Inger Støjberg forsøger at ophøje sig selv til selvopofrende frihedskæmper i den stramme udlændingepolitiks modstandsbevægelse.