I en fjern galakse, der hedder 1980’erne, transmitterede Danmarks Radio hver eneste uge fodbold fra den engelske 1. division – kendt som Tipslørdag. Nogle kampe var gode. De fleste var ikke. Til gengæld var det, hvad vi så. Og vi elskede kommentatorerne. Disse kyndige sprogekvilibrister, der ikke frygtede ensretningen i den store kolos. Foregangsmænd ud i kunsten at beskrive virkeligheden – og lidt til.
Jeg husker særligt en sekvens, hvor DR’s medarbejder skulle kommentere et indkast. Ordene faldt nogenlunde således: »Han kaster langt. Nej, han ombestemte sig«. På den ene side en næsten guddommelig skråsikkerhed og indsigt. På den anden side en beundringsværdig empati med den pågældende spiller: »Han ombestemte sig«. Helt sikkert. Eller ikke.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























