I denproblematiske politiske kalender, Frankrig bestandigt kæmper for at datere rigtigt, faldt det unge Frankrigs klassiske ’maj-opstand’ i år i oktober. Hærskarer af kaoter trak i spredte flokke hærgende gennem Paris. De havde deres eget budskab, ganske bestemt antiracistisk og i mange henseender, hvad årsagerne angår, velbegrundet. Tv-optagelser viste dog også butikstyverier og vold mod ejendomme, udstillingsvinduer, ja selv fortovsfliser. Alt blev knust. Mere udsigtsløs bliver en protest ikke.

Franske vælgere bed givetvis mærke i hærværket, ganske ligesom Marine Le Pen, det ekstreme højres præsidentkandidat, der spås gode chancer efter dette kaos. Det afledte opmærksomheden fra den kendsgerning, at Le Pen for få måneder siden blev kendt skyldig i kriminel tilegnelse af rundhåndede EU-tilskud. Hendes parti havde lænset EU for penge til en fiktiv stab på ikke mindre end 20 personer.