Jeg lettede en halv meter af fornøjelse, da Politiken dumpede ind her på højskolen sidste søndag. ’Syv år for PET’ fulgte som bekendt med som særsektion, det var super service, når nu alle have talt om den bog i dagevis. Her kunne man som læser selv sætte sig ind i sagerne. Udgivelsen vidnede om, at de journalistiske instinkter stadig er splittervågne på Politiken, det gør en gammel redacteur glad i låget.
Men det har slået mig i den uge, der er gået siden det første bråvallaslag med fogedforbud og brud på samme forbud af boghandlere, Radio24syv og især Politiken, at den debatterende efterbehandling helt og aldeles har handlet om Loven med stort L, om Rigets Sikkerhed versus Presse- og Ytringsfriheden, alvorlige størrelser. Ansvarshavende folk som Politikens chefredaktør må naturligvis tale om de alvorlige sager og, ja, påtage sig såvel det journalistiske som det juridiske ansvar.
