0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Glæden ved jura og især ved journalistik

Vi har haft ti dage og syv år for PET og de alvorlige sager. Må det godt siges nu, hvad det også handler om?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Per Marquard Otzen

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg lettede en halv meter af fornøjelse, da Politiken dumpede ind her på højskolen sidste søndag. ’Syv år for PET’ fulgte som bekendt med som særsektion, det var super service, når nu alle have talt om den bog i dagevis. Her kunne man som læser selv sætte sig ind i sagerne. Udgivelsen vidnede om, at de journalistiske instinkter stadig er splittervågne på Politiken, det gør en gammel redacteur glad i låget.

Men det har slået mig i den uge, der er gået siden det første bråvallaslag med fogedforbud og brud på samme forbud af boghandlere, Radio24syv og især Politiken, at den debatterende efterbehandling helt og aldeles har handlet om Loven med stort L, om Rigets Sikkerhed versus Presse- og Ytringsfriheden, alvorlige størrelser. Ansvarshavende folk som Politikens chefredaktør må naturligvis tale om de alvorlige sager og, ja, påtage sig såvel det journalistiske som det juridiske ansvar.

Nu vil jeg så for egen regning og helt udefra sige et par ansvarsløse og ikke helt så alvorlige ord om, hvad det også drejer sig om, når sådan en sag kører i et stort mediehus. Jeg har fået lov at være med nogle gange, fra ’De Sataniske Vers’ i Weekendavisen til Ritt Bjerregaards Dagbog og Jægersoldatens ditto i Politiken.

Man oplever noget, der bare kan kaldes Glæden Ved Journalistik, og som godt kan tåle at skrives med stort. Lysten til at publicere og få ting ud i det åbne. Fornøjelsen ved at afsløre hykleri, selvhøjtidelighed og en gang imellem ligefrem magtmisbrug. Alt sådan noget musikalsk noget, som driver værket, og skal drive værket, og som publicistiske alvorsmænd og tørvetrillere ikke forstår.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce