Er det rigtigt forstået, at vestlige regeringer gerne vil samarbejde med Tyrkiet økonomisk, ikke kan klare landets leder politisk, og at vi militært så mindeligt vil bede om tyrkernes forståelse for begge dele?
Vesteuropa kan bogstavelig talt ikke finde en eneste undskyldning for, at Erdogan, den tyrkiske leder, spærrer politiske modstandere inde, begrænser pressefriheden, sætter sig på domstolene og tumler med planer om genindførelse af dødsstraf. Det giver til gengæld EU et let argument for at afvise tyrkisk medlemskab af fællesskabet.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























