Det er skolen uden ende«.
Sådan sagde familiens efternøler, Hugo, forleden ved morgenbordet. Vi har siden grinet en del af den variant af udtrykket ’skruen uden ende’ og af, hvordan børn har en særlig evne til selv at finde nye betydninger af de mærkelige udtryk, som voksne indforstået udveksler. Jeg skal skynde mig at skrive, at Hugo er godt i gang med 0. klasse og er glad for at gå i skole. Men derfor kan det jo godt føles som skolen uden ende på en mørk januardag.
Når det gælder børns og unges gang gennem skole og uddannelse, er der ikke meget at grine af. Der er faktisk elever, som oplever sig låst fast i skolen uden ende. To historier fra denne uge viser, at mistrivsel i skolen er et stigende problem, og at gymnasieelever er så stressede, at de har brug for tiltag fra arbejdsmarkedets værktøjskasse.
DR beskrev ved hjælp af et udtræk fra Landspatientregistret, at antallet af hospitalsbesøg på grund af hovedpine blandt børn og unge i alderen 10-19 år er steget fra 846 til 2.844 i 2015. Tallene dækker over børn, der har været på hospitalet akut eller ambulant med spændingshovedpine og migræne. Årsagerne til tredoblingen er flere og behæftet med usikkerhed. En forklaring er bøjede nakker over små og store skærme og for lidt bevægelse. Men præstationspres og lange skoledage bliver også nævnt fra en overlæge på hovedpineklinikken.
