0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forlystelsesområdet ved Vesterport er snart omdannet til røvsygt glas, stål og business alt sammen

Og på Amager Fælled risikerer man, at en østenvind slynger ens flyverdragtbeklædte unge ind i noget, som Bjarke Ingels har bygget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

Nedrivningen af biografen Palads i København er blevet et diskussionsemne, siden et forslag til et kæmpebyggeri over banegraven ved Vesterport station blev foreslået sidste uge. Palads-bygningen er fra 1918 og blev i 1989 udsmykket af den danske kunstner Poul Gernes.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Så er det vinterferie i de danske børnefamilier. For alle os, der ikke har mulighed for at dase på en strand i Thailand eller stå på ski i Norge, er der en uge, der skal fyldes ud med et eller andet. I tusmørke, sne og slud, børnene skal ud.

Der er forbløffende få muligheder for storbybørnefamilier, der ikke lige har en 500-mand at fyre af per dag. I min lille familie indtager Palads Biografen en stor, varm plads, når der skal forkæles og ske noget ekstraordinært. Faktisk synes mit barn ikke rigtigt, at det kan regnes som en biograftur at se film andre steder end »den med alle farverne«.

Sådan var det også i min barndom. Det var Palads, jeg drømte om og tiggede om. Jeg så min allerførste biograffilm i Palads, det var en genopsætning af ’Bambi’, og historien lyder, at jeg blev så bange for jægeren (med rette!), at jeg løb stortudende ud af Palads’ lange trapper og søjlegange med min mor i hælene.

Stor kunst kan også gøre ondt. Jeg mærker derfor en vis bedrøvelse ved tanken om, at den gamle, smukke biograf skal rives ned og omdannes til noget blankpoleret og moderne mall-agtigt. Det er, som om der er en eller anden konkurrence blandt danske arkitekter om hurtigst muligt at få banket noget kønsløst glas op i 6. sals højde. Byen udvikler sig hurtigt, og de små sære pauser og lommer i byrummet forsvinder. Det er ærgerligt, at vi er så bange for vores fortid og historik, at alt straks skal være funktionelt, nyt og strømlinet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce