0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Er det virkelig bedre for børn at leve med overgreb og misrøgt end at undvære den ene forælder?

Ingen ved, hvad 'barnets tarv' betyder. Det er intetsteds defineret og forvaltes usikkert på kanten af menneskerettighederne - og ikke sjældent tværs ind over dem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I forrige uge skrev Khaterah Parwani i herværende avis rørende om Rokhsar Sediqi, en afghansk pige, der på grund af sin påtvungne rolle som eneste mediator mellem Udlændingestyrelsen og familien aldrig fik lov at være barn, med den konsekvens, at hun nu er brudt sammen.

Myndighederne blev anråbt i barnets tarvs navn.

Men i Danmark giver det ingen mening at tale om barnets tarv. Ingen ved, hvad det betyder: Det er intetsteds defineret og forvaltes udelukkende i en usikker siksakkurs på kanten af menneskerettighederne, ikke sjældent tværs ind over dem. Det har både FN og Europaparlamentet påpeget.

Det bevidnes ikke kun af de mange ulykkelige sager, hvor udlændingebørn kommer i svær klemme, senest beslutningen om tilbagesendelse af en dansk skolepige til Thailand, hvor hendes mor hverken kan eller vil være mor, mens hendes danske far tigger myndighederne om at give datteren et liv i Danmark.

En ironisk form for trøst må det så være, at gammeldanske børn ikke har det spor bedre, især ikke dem, der er fanget i grimme skilsmisser.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden