Der er en del fokus på skilsmissebørn og skilsmisser i mediebilledet i øjeblikket. Det er et godt og sprængfarligt tema, som ofte dækkes fra samme perspektiv, i tv-programmer, bøger og artikler: Nemlig at det er meget, meget synd for børn, hvis deres forældre bliver skilt. Faktisk er det en katastrofe.
Jeg skal ikke underkende, at det er svært for børn med opbrud i familien, og selvfølgelig især i familier, hvor forældrene bekriger, hader og modarbejder hinanden. Og gys, hvor er der mange forfærdelige historier om forsmåede ekser og livslang krig mellem to, der plejede at elske hinanden. Men det er de ekstreme tilfælde, som let kommer til at stjæle rampelyset fra alle de almindelige, mindelige skilsmisser, der foregår hele tiden.
