0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dødsfald og en barndom i fattigdom er en katastrofe. Men en skilsmisse behøver ikke at være en katastrofe

Det er dumt at blive ved med at tale om skilsmisser som de rene katastrofer, når nu de er så normale.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er en del fokus på skilsmissebørn og skilsmisser i mediebilledet i øjeblikket. Det er et godt og sprængfarligt tema, som ofte dækkes fra samme perspektiv, i tv-programmer, bøger og artikler: Nemlig at det er meget, meget synd for børn, hvis deres forældre bliver skilt. Faktisk er det en katastrofe.

Jeg skal ikke underkende, at det er svært for børn med opbrud i familien, og selvfølgelig især i familier, hvor forældrene bekriger, hader og modarbejder hinanden. Og gys, hvor er der mange forfærdelige historier om forsmåede ekser og livslang krig mellem to, der plejede at elske hinanden. Men det er de ekstreme tilfælde, som let kommer til at stjæle rampelyset fra alle de almindelige, mindelige skilsmisser, der foregår hele tiden.

Så lad os snakke noget mere om dem. Om alle de opbrudte familier, der holder jul og fødselsdage sammen, tager med eksen til fest hos fælles venner, laver mad sammen ugentligt eller inviterer ungerne i Lalandia. Det er jo dem, der er flest af.

Det er synd, at vi aldrig hører de rolige skilsmissehistorier, fordi vi har travlt med at snakke dunder om, hvor forfærdeligt det er, når folk går fra hinanden. Jeg vil argumentere for, at det er mere forfærdeligt at blive sammen med et menneske, man ikke elsker mere. At gå og slide hinanden ned og skændes og ikke gide sex og vrisse rundt i et kærlighedsløst parforholdsfængsel. Nej tak.

Når nu halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, så skal vi, de voksne, lære at holde op med at italesætte et kærlighedsbrud som en katastrofe over for børnene.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden