En god dag for...
Bob Dylan. Det har holdt hårdt, men nu er Dylan omsider blevet færdig med sin nobelforelæsning, som han er tvunget til at aflevere, hvis han skal have udleveret de næsten otte millioner svenske kroner, som følger med Nobelprisen.
Deadline var 10. juni, og i akademiet jubler man nu over, at det er lykkedes at få en forelæsning ud af den noget vrangvillige prismodtager.
»Talen er ekstraordinær og, som man nok ville forvente, velformuleret«, skriver Sara Danius, som er akademiets faste sekretær, i et blogindlæg og fortsætter: »Nu, hvor forelæsningen er leveret, er Dylan-eventyret ved at nærme sig sin afslutning«.
I sin forelæsning reflekterer Bob Dylan over, hvordan hans sange er beslægtet med litteraturen. »Sange er ulig litteraturen. De skal synges, ikke læses«, siger han.
En dårlig dag for...
Bill Cosby, tidligere elsket og beundret som fødselslægen Cliff Huxtable i ’The Cosby Show’, nu under anklage for at have bedøvet op mod 50 kvinder med medicin for bagefter at misbruge dem seksuelt.
I går begyndte retssagen mod den nu 79-årige Cosby i Pennsylvania, hvor han var ledsaget af Keshia Knight-Pulliam, der spiller hans yngste datter, Ruby, i ’The Cosby Show’. Cosby skal i retten for første gang konfronteres med den nu 44-årige Andrea Constand, der vil redegøre for, hvordan Cosby bedøvede hende med vin og piller og misbrugte hende i sit hjem i Pennsylvania tilbage i 2004.
Cosby har hidtil benægtet og siger, at han gav Constand noget allergimedicin, og at hun indvilgede i have sex med ham.
fortsæt med at læse
Dommer vil undgå mediekaos som ved O.J. Simpson-sag
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























