En god dag for....
Midttrafik.
Det er sjældent, at ordene ’offentlig transport’, ’god service’ og ’fleksibilitet’ optræder i samme danske sætning. Men det kunne det midtjyske trafikselskab Midttrafik i går sole sig i, efter at en af virksomhedens kvindelige natchauffører havde vist sjældent overskud og handlekraft.
En dejlig dag for Karsten Ree og en ærgerlig dag for børnNatten til søndag havde buschaufføren brudt ruteplanen og kørt en særlig omvej for at køre en stærkt beruset ung kvinde hele vejen hjem. Et initiativ, som en af de andre passagerer havde rost på Facebook som ’stor medmenneskelighed’.
Et opslag, der fik mere end 25.000 likes og hundredvis af delinger. Midttrafik kvitterede med at kalde det »meget snarrådigt«, som vicedirektør Mette Julbo fra Midttrafik sagde til TV 2.
En dårlig dag for...
Flygtninge.
Dem bliver der flere og flere af. FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, sagde i går, at der nu er 65,6 millioner flygtninge i verden. Det er flere end nogensinde før og et deprimerende bevis på al klodens ufred og konflikter. Var flygtningene og de internt fordrevne indbyggere i et land, ville der bo flere end i eksempelvis Frankrig eller Storbritannien – og mere end 10 gange så mange som i Danmark.
I dag er en fantastisk dag for Vladimir Putin, mens Pablo Escobar har set bedre dage»Verden virker, som om den er ude af stand til at skabe fred«, sagde lederen af UNHCR, Filippo Grandi. Samtidig er byrden langtfra jævnt fordelt. Langt størstedelen af flygtningene og de internt fordrevne opholder sig i fattige lande.
Trods snakken om, at Vesten har nået bristepunktet, er det ifølge FN kun 16 procent af flygtningene, der opholder sig i de rige lande.
fortsæt med at læse
I dag er en fantastisk dag for Vladimir Putin, mens Pablo Escobar har set bedre dage
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























