Berlingske har netop annonceret en ny strategi for kritikken. Læserne kan forvente, at »anmeldelser bliver langt mere personlige, samfundskritiske og holdningsprægede«. De har derfor udnævnt Anne Sophia Hermansen, der i forvejen er debatredaktør, til kulturredaktør. Hun vil have Berlingskes »skarpe holdninger« ind i kulturkritikken. Fremover vil »en række af avisens kendte debattører rykke ind og blive anmeldere«, som der står i avisens præsentationsartikel af deres nye kulturredaktør.
Man kan også mene, at anmeldere og kulturjournalister i højere grad skal gå på opdagelse i kunsten. Det var forfatter Mikkel Thykiers pointe, da han for nylig satte gang i en serie om kritikkens tilstand i Politikens Bøger-sektion, hvor vi i morgen bringer tredje og sidste afsnit.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























