Det er ganske vist: Vi befinder os midt i en veritabel kønskrig, hvor der siges ting, som ikke ville kunne være sagt for blot få år siden. En mand skriver f.eks. et opkast på Facebook, der får Radio24syv-værten René Fredensborgs kritik af danske kvinder til at blegne til almindelig dårlig ånde:
»Om kort tid er kvinder overflødige. Dels er der snart kunstige livmødre i køledisken hos Føtex. Dertil kan man købe sex-robotter, som er langt smukkere og langt mere tiltrækkende end biologiske kvinder, der lugter, snorker, prutter, har deller, appelsinhud, blodsprængninger, dårlig ånde og ildelugtende, utroligt frastødende kønsdele. Ikke mindst kvinder i den ubrugelige alder, dvs. over tredive og deres slatne hængebarme er ubeskriveligt frastødende«.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























