Det bedste råd, man kan give en aspirerende politiker, er at lade sig føde i den rigtige familie. Her tænker jeg ikke på en røvsyg kernefamilie med en stabil økonomi, afdragsfrie lån, bøger på reolerne og en sous vide i køkkenskabet. For slet ikke at tale om en velhavende familie med et abonnement på en papiravis. Hvor dum kan man være.
Nej, mantraet er: Jo værre, jo bedre. Helst noget med en opløst familie, gerne noget druk og følelseskolde stedforældre, anstrengte finanser, ensomhed og en dagligdag, der kun gøres tålelig af de kærlige bedsteforældre. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men de findes skam.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























