Lyt til artiklen
En af de chokerende ting ved at komme op i 40’erne og endda – gisp – at kunne skimte 50-året ude i horisonten, er, at man umiskendeligt nu tilhører det samfundsbærende lag.
Rundt omkring i omgangskredsen har og får folk den ene fornemme titel efter den anden. Direktør, dommer, minister, chefredaktør og professor – alt muligt imponerende bliver de gamle venner og studiekammerater, som man selv husker fra fortidens svireture og stadig mest betragter som en slags forvoksede børn.
