Engang i Johannesburg i Sydafrika faldt jeg over en fortættet og uafrystelig novelle, som Yvonne Vera, Zimbabwes mest berømte forfatter, havde skrevet. Den hed ’Independence Day’ – og var et sjældent indblik i det håb, den eksplosion af håb, som de sorte zimbabwere følte den dag i april 1980, da landet blev frit:

»I dag tog alle opstilling på byens hovedgade for at se prinsen, der var kommet fra England for at give dem deres land tilbage. Til midnat … Børnene, der havde fået tidligt fri fra skole, holdt bøger over deres ansigter for at få skygge … Kvinderne dansede og sang traditionelle sange under de store gummitræer … Man gav dem bittesmå flag, som de kunne vifte med, et nyt flag til en ny nation«.