En dårlig dag for...
Plastikposen. Samsø bandlyser nu bæreposer af plastik fra øens butikker. I stedet skal de handlende benytte genbrugsposer af økologisk bomuld, fortæller projektleder Gunnar Mikkelsen fra Samsø Kommune til dr.dk.
Ideen med at droppe plastikposerne er kommet fra folk på Samsø, fordi de gammeldags plastikposer er en af de største affaldskilder på øen.
I stedet skal de handlende vænne sig til at bruge en økologisk genbrugspose.
»Det er en pose, som man tager og beholder, men har man glemt sin pose, så ligger der poser i butikkerne. Har man glemt den mange gange og har ti derhjemme, så kan man også aflevere dem i butikkerne, siger projektlederen. Målet er, at plastikposerne er udryddet til februar.
En god dag for...
Plastikposen. Først var det Møn, og nu er det Samsø, der vil udrydde bæreposer af plastik i butikkerne. Men hvis man vil belaste miljøet mindst muligt, er det ikke nødvendigvis en god idé at købe en mulepose i bomuld i stedet for en plastikpose, lyder reaktionen fra Danmarks Naturfredningsforening.
Produktionen af bomuld koster nemlig også dyrt i miljøregnskabet, siger foreningens energi- og miljøpolitiske seniorrådgiver, Sine Beuse Fauerby, til dr.dk:
»Man skal bruge stofmuleposen 130 gange, før det kan betale sig i forhold plastikposen. Men ellers kan man jo også genbruge plastikposerne. Det vigtigste er, at man bruger dem mange gange til indkøb og ikke bare bruger dem som skraldepose, når man er kommet hjem«.
fortsæt med at læse
En 'great week, a fantastic week' for Donald Trump - og en dårlig uge for Grækenlands præsident
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























