Indtil videre er det mest opløftende, der er kommet ud af den kaotiske situation på Christiansborg, at vores statsminister er sprunget ud som en flittig elev af Østens mystik. Hvem ved, måske har hans mange strabadserende rejser til Sydkoreas hovedstad ikke været forgæves.
For som han sagde, da han forberedte danskerne på, at finansloven, skattereformen og det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken skal vedtages i to tempi: »Alting hænger sammen, det er ikke det samme, som at alting skal være samtidig«. Jeg fascineres stadig af visdommen i denne sætning. Ren Yoda. Ren Dalai Lama. Ren Løkke. En form for metafysisk tågesnak med mindst to – for naturligvis er der flere – indsigter.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























