Der er opstået en ny klasse af mennesker. Man kan blive i tvivl om, hvorvidt de i virkeligheden er en slags cyborgs. De lever af andres ulykke og lever tilsyneladende godt.
Man kan kende dem på det helt upersonlige robotblik, de taler som robotter, og især har de en karakteristisk kodningsfejl, som gør, at de udtaler navnet på den, de taler om, i hver eneste sætning. Ellers er de såmænd flinke nok, når man holder sig til almindeligheder. Måske er de ligefrem menneskelige, når de ikke er på arbejde.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























