0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dorte Hygum om at acceptere det uventede i tilværelsen: Slået hjem som en brik i et brætspil

Det er rigtig øv at få influenza. Men det er endnu værre at lide af selvmedlidenhed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Når jeg kommer benene igen – ikke hvis –vil jeg ikke engang prøve på at indhente alt det forsømte. Snart har solen smeltet den sidste sne i marts. Jeg vil bare glæde mig over at kunne gå ud i den. Muligvis helt hen til bageren.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Uden for vinduet danser forårets sidste små snefnug i solen, før de dejser om på jorden og bliver til vand. Herinde falder de hvide papirlommetørklæder anderledes tungt til gulvbrædderne som kæmpestore tegneseriefnug, der ikke kan smelte.

De hober sig bare op. Og mens livet går videre udenfor, går det snarere baglæns her, hvor jeg ligger på et leje mellem lommetørklæder og er holdt helt op med at med at prøve at have styr på noget som helst.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu