Uden for vinduet danser forårets sidste små snefnug i solen, før de dejser om på jorden og bliver til vand. Herinde falder de hvide papirlommetørklæder anderledes tungt til gulvbrædderne som kæmpestore tegneseriefnug, der ikke kan smelte.
De hober sig bare op. Og mens livet går videre udenfor, går det snarere baglæns her, hvor jeg ligger på et leje mellem lommetørklæder og er holdt helt op med at med at prøve at have styr på noget som helst.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























