Stater har ingen permanente venner, kun permanente interesser. Det har Putin måttet sande.
Efter at have reddet al-Assads regime ved at indsætte det russiske luftvåben mod oprørerne i september 2015, var Putin magtcenteret i Syrien-konflikten. Men ikke længere. Den mand, som de russiske bombetogter reddede, stiller sig nu i vejen for Putins planer, hvorfor Rusland hænger fast i det syriske morads.
Mens der før var tale om Damaskus’ afhængighed af Moskva, er der i dag tale om gensidig afhængighed.
Borgerkrigen er en voksende belastning for Moskva. Økonomisk og pr-mæssigt. Sidstnævnte særligt i forholdet til den sunnimuslimske verden, hvor Moskva i de senere år har arbejdet hårdt for at forbedre sit omdømme. Her holdes Moskva ansvarlig for myrderierne i Ghouta, hvor syriske regeringsstyrker, formodentlig med støtte fra russiske bombefly, i de sidste seks uger har dræbt over 1.000 civile.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar