0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Europas akse: Madame Mireille Knoll overlevede den gamle antisemitisme, men ikke den nye

Mordet på en fransk-jødisk kvinde viser, at en ny antisemitisme har slået rod i Frankrig – den islamistiske.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Thibault Camus/AP

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Hun blev dræbt, fordi hun var jøde«.

Således faldt præsident Macrons ord, da han skulle mindes den 85-årige Mireille Knoll, som før påske blev myrdet i sin lejlighed i Paris. Macron og mange franske forsøger for tiden, igen, at se en gammel ondskab i øjnene: antisemitismen. En ondskab, der muterer og skifter egenskaber, men bevarer sit centrale element: had til jøder.

Gamle madame Knoll symboliserede i særlig grad antisemitismens historie og nutid, og mordet på hende er blevet anledning til en fransk selvransagelse, som går videre end vanligt. Mange tusind deltog kort før påske i en tavs demonstration, en såkaldt hvid vandringgennem Paris til minde om Mireille Knoll og i protest mod den genkommende antisemitisme. Historien spøger, og nutiden skræmmer.

Mireille Knoll, født 1932, undslap som ung teenager de nazistiske gaskamre. Fransk politi, der hjalp nazisterne, fik ikke fat i hende under den store massearrestation af jøder i 1942. Flere end 13.000 jøder fra Paris-området blev i juli måned det år sendt til Auschwitz efter først at have været interneret bl.a. på en cykel-vinterbane, Velodrome d’hiver. Den dag i dag står la rafle du Vel’ d’Hiv som en særlig mile- og skampæl i fransk antisemitismes historie, der ellers ikke mangler ’højdepunkter’.

Under Dreyfus-affæren omkring år 1900, hvor en jødisk officer blev uskyldigt dømt for spionage og sendt til Djævleøen (og først efter mange års retssager fik genoprejsning), viste fransk og europæisk antisemitisme sin magt over sindene. Affæren blev dækket af den østrigske journalist Theodor Herzl, som grundlagde moderne zionisme i erkendelse af, at den franske antisemitisme viste, hvilken fremtid – eller mangel på fremtid – jøderne havde i Europa.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden