0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny Kaspar Colling-novelle: Den falske fisker

Nogle gange fiskede jeg slet ikke, når jeg var ude for at fiske, men spiste bare min madpakke.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg begyndte at fiske i en sen alder, for jeg voksede op i byen, og jeg kendte som barn ingen, der fiskede. Min far fiskede ikke – eller min mor for den sags skyld – ingen af mine onkler (eller tanter) fiskede, og der var heller ikke nogen af mine venners fædre (eller mødre), der fiskede, så det var ikke en del af min horisont, da jeg var barn.

Jeg begyndte først at fiske, da jeg var i 40’erne, og havde derfor råd til at købe professionelt udstyr med det samme. Jeg købte en Edge Westin W6 spinnestang i karbon, som jeg kunne forstå var en legendarisk fiskestang, kendt for at forlænge fiskerens kast.

Jeg købte et Daiwa Exist fastspolehjul. Det kostede 5.000 kr., så jeg troede ekspedienten, da han sagde, at det var et af de bedste på markedet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts