»Nej tak«, bider jeg den unge mand af, inden han får sagt sætningen færdig, og kun fordi jeg bevidst undgik øjenkontakt med ham, kan jeg næsten lade, som om jeg ikke har afvist et andet menneskes henvendelse til mig midt i byen uden at vide, hvad han ville.
Skulle jeg støtte politiske fanger? Have et tilbud om at skifte elselskab? Informeres om et politisk partiprogram? Eller hjælpe nogle af landets og verdens mange fattige børn?
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























