0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ugens Kaspar Colling-novelle: 'Den hvide frø fra Thy'

»Da jeg blev udskrevet, vejede jeg 42 kg. Jeg var skind og ben. Jeg trænede med det samme, da jeg kom hjem, på min kondicykel. Jeg kørte, indtil jeg blev syg og brækkede mig, og blev ved, indtil jeg brækkede galde op, og dagen efter gentog jeg det hele«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard
Tegning:: Claus Nørregaard
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg er i Belgien i det tidlige forår. De kraftige pastelfarver på mit cykeltøj er dækket af mudder, ligesom mit ansigt er det.

Jeg kan fornemme kulden, som man kun kender, hvis man er professionel cykelrytter og kører forårsklassikerne. Nej, ikke klassikerne, men de mindre løb, som er træning til forårsklassikerne for de bedste ryttere, og som derfor ligger allerede i februar og marts, og i marts i Belgien er der koldt.

Mine hænder er stivfrosne efter mere end 200 km i nul graders varme, og mit ansigt er følelsesløst af den kolde vind. Det er nærmest rart at have mudder på sig, fordi det beskytter én lidt for vinden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

GÆLDER KUN I DAG: Få fuld digital adgang resten af året for kun 136 kr.

Køb nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts