Når min søn snart begynder på et engelsk universitet, flytter han ind på et af de kollegier, som automatisk stilles til rådighed for alle nye studerende. Det er ingen luksus: et lille, men møbleret værelse; en håndvask i rummet; delt toilet og bad ude på gangen; et fællesrum; og nå ja, en kantine, der, som en del af prisen, serverer morgenmad og aftensmad for alle. Samlet pris: 4.833 kroner om måneden.
Det er – ærligt talt – en lettelse for ham (og for hans forældre), at hans boligforhold gav sig selv. At han ikke skulle hutle sig fra kælderværelse til kælderværelse blandt bolighajer eller fra sofa til sofa hos studiekammerater eller bruge for meget af sin studietid på at arbejde for at få råd til et alt for dyrt værelse i en lejlighed, hvis den skulle dukke op, eller håbe på, at hans forældre (altså os) ville have råd til at købe en ekstra lejlighed, som han så kunne bo i.
