De voksne kan også være bange, og vi kender sangene. Klimaet skælver, kloden sveder, Trump huserer, og nationalistiske bevægelser tager lange skridt i Europa. Hvad er det, der sker?
I Østrig, Polen og Ungarn vinder nationalistiske partier valg, i stort set alle andre lande vinder de folkelig genklang og opbakning. Hvorfor? I Danmark står vi ved porten til et valgår, hvor ikke alene Dansk Folkeparti vil svinge taktstokken med endnu større fasthed. Også det endnu mere nationalt orienterede parti Nye Borgerlige kan meget vel få sæde i Folketinget.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























