Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Alexei Nikolsky/Ritzau Scanpix
Foto: Alexei Nikolsky/Ritzau Scanpix

Den rusisske præsident Vladimir Putins magt er ikke blevet svækket efter sanktioner fra vesten.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Putin holder til et par sanktioner mere

Rusland har overlevet de eksisterende straffe-aktioner og tjener kassen på grund af præsident Trumps Iran-politik.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sanktioner er virkelig på mode i international politik – nu også som straftold. Iran, Nordkorea, Syrien, Cuba, Tyrkiet – fortsæt selv listen over internationale pariaer.

I USA overvejer Kongressen at afskære russiske banker fra al handel med dollars. Det er en stramning, der nok skal få utilsigtede konsekvenser. Både i Rusland og her i EU. Men ud fra de senere års erfaringer skal man ikke regne med, at præsident Vladimir Putin giver efter.

I sit eget land er han især populær på grund af det, Danmark og en masse andre lande vil straffe: annekteringen af Krim, støtten til oprørerne i Østukraine, indgrebene i Syrien og i det hele taget en uforsonlig tone over for Vesten.

Ud fra de senere års erfaringer skal man ikke regne med, at præsident Vladimir Putin giver efter

Men inden vi går i detaljer med sanktionerne mod Rusland, kan vi passende se på en af historiens virkelig effektive økonomiske blokader: Hansestædernes totale boykot af Flandern og den ellers blomstrende handelsby Brugge.

Vi skal helt tilbage til 1358, da købmænd i det meste af Nordeuropa besluttede at forsvare deres privilegier i Brugge. Det var datidens vigtigste nordeuropæiske handelsby og havde hele 40.000 indbyggere. Hvert år strømmede bl.a. 100 tyske handelsmænd til staden, der var omslagsplads for vin, pels, øl, korn, klæde og alt andet, der nu kunne handles med.

Det var i årenes løb lykkedes de tyske handelsfolk at skaffe sig en række privilegier, som Brugges rådsherrer pludselig havde afskaffet. Det var for eksempel retten til at kontrollere vægten, når deres varer blev vejet, fast leje i byens pakhuse og fritagelse for forskellige afgifter.

Købmændene kom fra de byer, der blev kendt som hansestæderne. Ja, boykotten af Brugge var faktisk den første lejlighed, hvor Hansen optrådte i fællesskab. Og stæderne var tilsammen så rige, at de ikke som ellers efter datidens skik og brug sendte en flåde og en hær. Næ, de besluttede 20. januar 1358 på et møde på rådhuset i Lübeck at dreje hanen om på al handel med de opsætsige flamlændere.

Alle hansestæderne indførte streng ind- og udførselskontrol, så ingen kunne omgå embargoen for eksempel ved at handle via mellemmænd. Straffen for at bryde embargoen var drakonisk: ’Leib und Gut’ – altså liv og ejendom.

Rådet i Brugge opdagede straks sagens alvor og sendte forhandlere til Lübeck. Men Hansen, der sandelig også selv led under embargoen, gav sig ikke.

Voldsom regn og dårlig høst forværrede situationen i Flandern, så i september var Brugges rådsherrer blevet møre og indvilgede i også at betale for de skader, de økonomiske sanktioner havde påført hansestæderne selv. Juni 1360 havde hansekøbmændene fået deres privilegier igen.

I diskussioner om økonomiske sanktioner fremføres ofte, at de først og fremmest går ud over de menige borgere. Og det gjorde de så sandelig også i Flandern, der var tæt på hungersnød.

Tilbage til Putin. Siden okkupationen af Krim for godt fire år siden har EU, USA og ligesindede lande haft økonomiske sanktioner mod Rusland.

De omfatter for eksempel turisme på Krim, og en række russiske politikere og embedsmænd kan ikke frit rejse verden rundt. Det sidste har ikke fået industrifyrsterne, de såkaldte oligarker, til at kritisere Putin. Tværtimod er de blevet mere afhængige af ham.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til gengæld blokerede Rusland så for indførsel af landbrugsvarer fra EU, og det kostede dansk landbrug milliarder i mistet eksport. (At Færøerne, der ikke er med i EU, til gengæld profiterer, er en anden sag. Øernes eksport af fisk til Rusland stiger stadig voldsomt).

Der er nærmest konsensus i Rusland om, at ’den ny kolde krig’ mellem Rusland og Vesten er Vestens skyld. Da sanktionerne blev indført, gik det økonomisk tilbage for Rusland. Ikke så meget på grund af sanktionerne som på grund af den lave oliepris.

Nu er olieprisen atter steget. Det skyldes ikke mindst præsident Donald Trumps nye hårde kurs mod Iran, der ellers er en vigtig olieeksportør.

Den russiske valuta, rublen, er i bund. Det kan Olga og Ivan sandelig også mærke i det daglige. En del varer fremstilles slet ikke i Rusland, og vestlige biler er stadig populære. Men Kreml har polstret sig økonomisk, og ved hjælp af et betydeligt overskud på betalingsbalancen er Putin ikke så sårbar, som man troede dengang under Krim-krisen.

Storbritannien vil gerne bruge Skripal-sagen til nye sanktioner, men anført af Frankrig og Tyskland tøver mange lande. Putin har sandelig ikke gjort sig fortjent til lempelser, men han kan sagtens holde til, at Vesten drejer skruen lidt endnu.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden