Rigtige israelere elsker at sammenligne sig selv med en figenkaktus, en såkaldt sabra. En grum tykhudet sag med spidse pigge til at forsvare sig med, men med et blødt, sødt og velsmagende indre. Som enhver, der har været i Israel, ved, er det ikke en helt tosset metafor. Israelere er typisk ret aggressive og klar til kamp – men samtidig også meget gæstfri og varme, når man lige lærer dem lidt at kende.
Alene det at rejse ind og ud af landet giver en fornemmelse af det – på ind- og udrejsen bliver man mødt af nogle ret pågående og ikke udpræget høflige sikkerhedsvagter og udspurgt, som var man dømt jihadist – men når man så er blevet sluppet ind, kan man nyde maden, vejret og landets skønhed uhyre frit.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























