0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den Store Debat er slut: Nu skal Macron vise, at han har lyttet til folket

Frankrig har igen gang i et kæmpestort socialt eksperiment: Den Store Debat afledt af De Gule Veste. I den kommende uge skal præsident Macron vise, at han har lyttet til folket.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Damien Meyer/Ritzau Scanpix
Foto: Damien Meyer/Ritzau Scanpix

Foto: Damien Meyer/AFP

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Frankrig. La France. Det er et dejligt land, ikke sandt? Douce France, du søde milde. Et land med Paris og Eiffeltårnet og rødvin og foie gras og cassoulet og cancan og Alper og utroligt mange oste (general de Gaulle sagde, at man umuligt kan regere et land med så mange oste). Og uhyggeligt mange filosoffer og intellektuelle, oh, la la, sikken et land. Ja, og Tour de France, cykelløbet Frankrig rundt – som om et par år skal køres i Danmark, de første etaper, altså.

Det siger faktisk noget om Frankrig. Man ville jo ikke køre Danmark Rundt i Norge, vel? Men Tour de France, Frankrig Rundt, kan fint køre et par etaper i Jylland og på øerne, for Frankrig er ikke, eller ikke kun, et land, et geografisk sted på landkortet. Frankrig er en idé, et sted inde i hovedet.

En idé. Frankrig er en idé. Og slet ikke nogen lille idé, nej, en stor idé, en idé, som rækker ud mod det universelle og har bud til alle mennesker.

Hvad er indholdet af denne idé? Hvordan kan man i få ord formulere indholdet af ideen Frankrig? Det behøver vi heldigvis ikke bryde vores små hoveder med, for det gjorde de revolutionære franske allerede i 1789, kort efter at de havde erobret Bastillen.

De vedtog den universelle menneskerettighedserklæring, og her er ideen Frankrig formuleret allerede i første linje: Alle mennesker fødes og forbliver lige og frie. Tous les hommes naissent et demeurent libres et égaux.

Den Store Debat, Le Grand Débat, har i hvert fald i omfang og antal deltagere været en succes og Verdenshistoriens Laboratorium værdigt

Voilà. Dét er ideen. Lighed og frihed.

Amerikanerne har deres uafhængighedserklæring, den er for amerikanere. Danmark har sin grundlov, den er for danskere. Men de franske har deres menneskerettighedserklæring, den er universel, den er for alle mennesker.

Det ligger dybt i fransk kultur at tænke sådan: Vi har en opgave, en forpligtelse, en idé, som rækker ud over os selv, ud i verden, ud i det universelle.

Montaigne sagde det på en anden måde, han sagde, at »hvert menneske bærer i sig menneskehedens fulde muligheder«. Det var i renæssancen, dengang Frankrig havde en konge, og kongen havde et hoved, som sad pænt på halsen og ikke var hugget af. Lighedstanker og frihedstanker er ikke noget, de revolutionære har patent på, tankerne findes religiøst og filosofisk og til hver en tid, men de revolutionære franskmænd spidsformulerede tankerne og løftede dem til rettigheder, menneskerettigheder.

Og SÅ kappede de kongens hoved af! Det er det, der er med Frankrig. Det er en konfliktkultur. De kapper hovederne af folk. Svært at forstå i Danmark, som så udpræget er det modsatte af en konfliktkultur. Vi er en konsensuskultur, men nu er det jo ikke Danmark, det her handler om, men Frankrig.

I Frankrig er der altid konflikt og ballade, og ca. hvert halve århundrede kommer der en revolution. Den revolution bliver fulgt af en republik, men så sker der altid det mærkelige, at kongen vender tilbage, somme tider endda som kejser, der kommer altså en restauration eller reaktion, og så er vi lige vidt. Men så kommer der igen en revolution, og en ny republik og så videre.

Lige nu kører vi på Den Femte Republik siden Den Store Revolution, og denne Femte Republik er helt speciel, fordi den på mange måder forener det republikanske med det kongelige eller kejserlige. Det er en republik, som engang blev skræddersyet til general de Gaulle, der var en republikansk monark, og i dag skal en ung mand ved navn Emmanuel Macron forsøge at fylde generalens sko ud og altså være, ja, en kejserlig præsident. Lad os nu se, hvor længe det går. Der er temmelig sikkert en ny republik på vej, en Sjette Republik, og den kunne desværre sagtens risikere at blive betydelig mere kejserlig og betydelig mindre republikansk, altså betydelig mindre demokratisk, end den nuværende.

Men der kan også ske noget helt andet, for det er en anden ting, der er med Frankrig: Alt kan ske.

Igen er det stik modsat Danmark, hvor ingenting kan ske!

Frankrig er, på godt og ondt, et laboratorium for verdenshistorien. Hvis man holder godt øje med, hvad der sker i Frankrig, så har man en god idé om, hvad der sker, eller måske kommer til at ske, i resten af verden, eller i det mindste Europa.

Og lige nu sker der jo altså, igen, rigtig meget. Faktisk er der revolution hver lørdag, når De Gule Veste går på gaden, besætter rundkørslerne og brænder forretningerne af på Les Champs-Elysées.

Hvem er De Gule Veste? De Gule Veste, det er Udkantsfrankrig, alle de millioner af mennesker, som bor i udkanten af de store byer eller endnu længere ude på landet. De bor billigt og halvdårligt, til gengæld tjener de også halvdårligt eller rigtig dårligt, fordi de er arbejdsløse.

Deres liv afhænger af den gamle rustne bil, som de rasler rundt i, for al infrastruktur er jo smadret derude på landet. Det er ikke helt så slemt som i Danmark, men det er tæt på: ingen posthuse, politistationer, cafeer, nærbutikker, billetkontorer eller offentlig transport, kun enorme, trøstesløse indkøbscentre, som kræver, ja, en bil. Og når regeringen så sætter skatten op på benzin og gamle biler, eller med andre ord endnu en gang lader akkurat de allersvageste betale for den grønne omstilling, så bliver den grønne omstilling ligesom al mulig anden såkaldt modernisering elitens projekt, politik for globaliseringens vindere inde i de store byer. Og så eksploderer Udkantsfrankrig.

Ulighederne i den vestlige verden er groteske og stadig mere groteske, og alle mulige farlige fænomener er afledt af dem, Trump, Orban, Brexit, men i Frankrig, i Verdenshistoriens Laboratorium, artikuleres det hele måske tydeligere, revolutionen er altid en mulighed, og demonstranterne har gule veste på, så de kan ses i trafikken.

Desværre akkompagneres De Gule Vestes nødvendige oprør af gamle, væmmelige fænomener fra fransk histories skyggeside: vold, antisemitisme, had og fascisme. Alt sammen forstærket af ekkorummet i den store kloak, som de meget asociale, såkaldt sociale medier udgør.

Og præsidenten, den kejserligt republikanske statschef, hvad med ham? Jo, han er der da endnu, Emmanuel Macron. Men for det første: Han kom selv til magten ved et valg for to år siden, der fuldstændig fejede hele det borgerlige partisystem af banen, socialister, gaullister, yderste højre, yderste venstre, væk, væk, væk. Skønt det yderste højre, Marine Le Pen, risikerer at vende frygteligt tilbage. Men lige nu står Macron faktisk ret alene med sin bevægelse, La République en Marche, republikken i bevægelse, måske lovlig meget i bevægelse.

Præsidentens store svar på De Gule Veste og hele den sociale uro har været at iværksætte Den Store Debat, Le Grand Débat. Efter en århundredgammel model, der går tilbage til revolutionstidens stænderforsamlinger, har der på alle landets borgmesterkontorer været fremlagt klageprotokoller, Cahiers de Doléances, hvori borgerne har kunnet skrive forslag, spørgsmål og, ja, klager. Samtidig har der, med borgmestrene som initiativtagere, været afholdt tusindvis af debatter med hundredtusindvis af deltagere. Den Store Debat, Le Grand Débat, har i hvert fald i omfang og antal deltagere været en succes og Verdenshistoriens Laboratorium værdigt. Men nu skal der konkluderes, og hvordan konkluderer man i en globaliseret verden af groteske uligheder på en debat, hvis fuldstændig dominerende emne har været ... ulighederne i samfundet?

Ved det mest berømte fortilfælde sidst i 1700-tallet sørgede folket for selv at konkludere og kappede hovedet af kongen. Jeg tror ikke, det er Emmanuel Macrons plan, at det skal gå sådan denne gang.

Men jeg ved, at den globaliserede verdens uhyrlige uligheder forekommer særlig uhyrlige i et land, der ikke bare er et land, men en idé. En idé om, at alle mennesker er født lige og frie.

Vi skal holde øje med, hvad der sker i dét laboratorium.

Det Kongelige Teater har netop afholdt to aftener på Gamle Scene med fokus på Frankrig. Bjørn Bredal tog med ovenstående tale pulsen på Frankrig lige nu.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts