Da Pernille Rosenkrantz-Theil i forrige uge overtog Undervisningsministeriet fra Merete Riisager, gav hun med glimt i øjet den afgående minister bogen ’De små lærer – skriv og visk ud – klar-parat-skolestart’, »så du kan teste nogle børn, hvis du skulle komme til at savne de nationale tests«, sagde Rosenkrantz-Theil til Riisager.
De nationale tests skal nemlig afskaffes, har den nye regering bebudet, og det løfte er der mange gode ting at sige om – blandt andet at det er et tiltrængt signal om, at vi er på vej væk fra den kontrolmani, der har gennemsyret samfundet gennem adskillige år. Ord som målstyringsprincipper, new public management og kvalitetssikring er muligvis abstrakte og svære at forstå, men de har udmøntet sig meget konkret i kontroltiltag overalt i det offentlige.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























