Klumme afTonny Pedersen

En god dag for hitmageren Burt og en dårlig dag for søvnløse Medina

Lyt til artiklen

En god dag for ...

Burt Bacharach. 50 år efter at den alternative western ’Butch Cassidy and the Sundance Kid’ fik premiere 23. september 1969, har den i dag 91-årige komponist bag soundtrackets største hit fået den måske sidste anerkendelse, han manglede. Bacharach skrev sammen med Hal David sangen ’Raindrops Keep Fallin’ on My Head’ til en scene, hvor Butch Cassidy (spillet af Paul Newman) cykler en tur med sin makkers kæreste på styret. Sundance, som makkeren hed, blev spillet af Robert Redford, og netop Redford var ligesom bestyrelsen i filmselskabet 20th Century Fox stærkt imod at bruge sangen i filmen. »Hvordan skulle den sang passe ind i filmen? Det regnede jo ikke engang«, siger Robert Redford nu til USA Today om sin holdning dengang. »Men hvor tog jeg dog fejl. Den blev jo et gigantisk hit«.


En dårlig dag for ...

Medina. Popstjernen Medina har været slemt plaget af stalkere, og chikanen har i de senere år givet hende problemer med at sove, fortæller hun i et interview med tv2.dk. I juni i år gik det dog meget bedre. Hun var forelsket og havde sovet trygt hver nat i et par uger. Det ændrede sig brat, da hun en aften kom hjem til en situation, der var som taget ud af en gyserfilm med forrykte forbrydere og ritualer: I haven lå hendes ting, herunder et uhyggeligt Kvium-maleri, arrangeret i en rundkreds. I soveværelset lå en kvinde i hendes seng. Ifølge tv2.dk havde hun Medinas tøj på og Medinas computer på skødet, og sangerinden genkendte hende som en vedholdende stalker. Kvinden havde lagt sin egen mad i køleskabet. »That shit keeps you awake«, siger hun om at være offer for chikane. Det forstår man godt!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her