Lyt til artiklen
To minutter i afgang finder jeg et sæde i toget mod Odense. Jeg sætter mig til rette med alt mit habengut, der allerede spreder sig som et skørt af rod en halv meter rundt om mig. Kaffen har endelig fået den perfekte temperatur. Omkring mig sidder tilsyneladende ingen gulerodsgnaskere, galninge, eller folk, der ikke ved, at jeg også kan høre deres rædselsfulde musik. Alt ånder fred og idyl.
En insisterende finger prikker mig på skulderen: »This is my seat«.
