Jeg voksede op uden bedsteforældre. Både min farfar og min morfar var døde, før jeg kom til verden, og mine bedstemødre døde begge, da jeg var seks år.
Det var konsekvensen af at blive født som efternøler i en familie, hvor høj alderdom er en undtagelse.
Særligt min farmor var jeg, indtil hendes død, tæt på og blev regelmæssigt passet af. Men reelt har jeg kun meget fragmentariske minder om hende. En gåtur i Frederiksberg Have, en gyngetur i hendes have lidt derfra – den slags. Ikke noget sammenhængende, ikke nogen meningsfyldte minder.
Det var jeg altid lidt ked af som barn; uden bedsteforældre er der mindre forkælelse og færre hænder og energi til at hygge og bage boller.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar