Lyt til artiklen
Anden juledag havnede min søn og jeg nede i kælderen, og der stødte jeg pludselig på min mormor. Hun døde i 1995, men i en kasse med gamle papirer lå der et foto af hende taget nogle år før, hun sov ind i en alder af 91. Hun står i sit lille køkken og smører en franskbrødsmad, og den er med garanti til mig. Det var et dejligt gensyn, eller hvad man nu skal kalde det, for det samme billede eksisterede i forvejen i min erindring. Køkkenbordet med den falske, blåhvide marmorering, det lille skab på væggen. Hendes røde trøje, hjemmeskoene, de brune strømper.
Hun boede i Københavns Nordvest-kvarter, NV, og den dag i dag kigger jeg altid op på hjørnelejligheden, hun beboede i 50 år, når jeg kører forbi på Hulgårdsvej.
