0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Noa Redington: Mette Frederiksen kan ikke blive ved med at skutte sig bag sin nølende og slet skjulte EU-skepsis

Statsministeren vejer sine ord om EU på en guldvægt af kortsigtede indenrigspolitiske hensyn. Hun har det ikke fra fremmede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Arkivtegning: Mette Dreyer

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Af sted med jer. Ud! Hvor jeg glæder mig til lørdag morgen. Så er det overstået. Lad bare kirkeklokkerne bimle og bamle i Det Forenede Kongerige. Lad endelig briterne putte en ekstra sukkerknald i deres afternoon tea. Så kan de sidde der vest for Kanalen, hvor de sidste ciskønnede er først, hvor EU-loven ikke gælder, og hvor utilfredse vælgere kan føle (hævn)tørst.

For efter de længste 3,5 år i nyere europæisk historie bliver Brexit en realitet 31. januar 2020. Altså sådan da. Som bekendt er aftalen mellem premierminister Boris Johnson og EU dybest set en kompliceret køreplan for den videre proces. Men lad det nu ligge.

Det er slut med fantasterierne om, at man ville fortryde som uartige børn og komme med hatten i hånden og tigge om, at vi glemmer folkeafstemningen i 2016. Slut med de evige udsættelser. Selvfølgelig skulle de ud. De havde jo stemt om det. Resultatet var tæt. Men klart. Og jo, det er trist med Europas enhed og alt det der. Det er på enhver tænkelig måde håbløst, at kontinentets finansielle hjertekammer, næststørste økonomi og en atommagt står uden for det mest succesfulde politiske samarbejde mellem suveræne stater i verdenshistorien. Det kan bare ikke være anderledes. Vi har ikke tid til at græde over spildt lunken øl. Det er en lise, at vi kan komme videre. I sidste øjeblik!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts