0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Håbet er flygtningeproblemets eneste nødbremse

’Wir schaffen das’ betyder ’Jeg har tænkt mig at tabe næste valg’ på dansk. Derfor er åbne arme ikke et svar på flygtningekrisen. Det er lukkede grænser heller ikke, for desperate mennesker finder altid vej. Det eneste, vi kan svare med, er håbet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Toke Thrane-Hanghøj/UNICEF

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tænk at flygte fra krigens rædsler for selv at ende som et våben. Netop den skæbne overgår flygtningene på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet lige nu. Tyrkiets præsident Erdogan har forvandlet dem til et højpotent våben, for i det rige og velordnede Vesten er der ikke noget mere skræmmende end rapporter om, at Mellemøstens flygtningehær marcherer mod grænsen. Om de er 10.000 eller 100.000, gør ingen forskel. Panikken breder sig. Hvor mange af verdens underprivilegerede kan ikke tænkes at følge efter, hvis først Europas parader sænkes? spørger europæerne sig selv.

De første, der gribes af panik, er de europæiske folkevalgte. For de ved, at de ikke er folkevalgte ret meget længere, når grænsehegnet vælter. ’Wir schaffen das’ kan oversættes til: ’Jeg har tænkt mig at tabe næste valg’. Faktisk behøver hegnet ikke at vælte, før skaden er sket. For billeder af fattige og brune unge mænd, der forsøger at komme ind i Europa, er nok til at sætte gang i europæernes fantasier om at være truet.

Socialdemokraterne i Danmark kender om nogen faren. Arne er ligeglad, om det nogensinde bliver hans tur, hvis det bliver flygtningenes tur først. Så udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye forsikrer, at han er klar til at trække i nødbremsen. Aldrig mere 2015. Måske han vil gå forrest, når der skal skydes tåregas og gummikugler over den dansk-tyske grænse mod flygtningehorderne. Han er vel alligevel i det sønderjyske for at holde tale ved en eller anden genforeningsfejring, der hylder historien om dansk rummelighed og vilje til fredelig sameksistens.


Ja, det er nemt at grine ad politikere, der leder efter en nødbremse, som kan stoppe verden. Men det er også svært at lade være. Især fordi de virker så overraskede. Alle med den mindste interesse for krigen i Syrien har vidst, at massive angreb ville ramme Idlib før eller siden. Indtil efteråret sidste år arbejdede jeg for Unicef – FN’s børneorganisation. Allerede dengang forberedte vi os på stormen. Hvis der er noget, der er forbavsende, er det, at den først er kommet nu.

Men kunne man også vide, at Erdogan ville åbne grænsen til Europa?, kunne man spørge. Ja, man kunne, lyder svaret fra Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor ved Københavns Universitet og ekspert i asylret. I mandagens udgave af P1-programmet ’Orientering’ konstaterede han, at Europas aftaler med magthavere i tredjelande om at tilbageholde flygtninge og migranter, har ét markant fællestræk: De har begrænset levetid. De faktiske forhold ændrer sig – der kommer flere flygtninge, end der var indregnet i aftalen, og så passer pengene ikke. Eller også ændrer de politiske omstændigheder sig. Det ene øjeblik skulle Libyens Gaddafi holde migrantbådene tilbage, det næste blev han bombet fra magten. Den slags aftaler er ikke holdbare løsninger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter