Tænk at flygte fra krigens rædsler for selv at ende som et våben. Netop den skæbne overgår flygtningene på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet lige nu. Tyrkiets præsident Erdogan har forvandlet dem til et højpotent våben, for i det rige og velordnede Vesten er der ikke noget mere skræmmende end rapporter om, at Mellemøstens flygtningehær marcherer mod grænsen. Om de er 10.000 eller 100.000, gør ingen forskel. Panikken breder sig. Hvor mange af verdens underprivilegerede kan ikke tænkes at følge efter, hvis først Europas parader sænkes? spørger europæerne sig selv.
De første, der gribes af panik, er de europæiske folkevalgte. For de ved, at de ikke er folkevalgte ret meget længere, når grænsehegnet vælter. ’Wir schaffen das’ kan oversættes til: ’Jeg har tænkt mig at tabe næste valg’. Faktisk behøver hegnet ikke at vælte, før skaden er sket. For billeder af fattige og brune unge mænd, der forsøger at komme ind i Europa, er nok til at sætte gang i europæernes fantasier om at være truet.
