Klumme afDorte Hygum Sørensen

Man skulle tro, det var en fryd at være fri for at gå på arbejde, hente børn og passe tandlægetiden. Men det er utrygt. Da de faste rutiner forsvandt, måtte nye vaner til.

Dorte Hygum: Jeg har brug for at trave den samme tur hver dag for at modvirke utrygheden

Lyt til artiklen

En halvtom bus, nogle få personbiler og et par løbere passerer mig, men i disse dage er trafikken ikke tung nok til at overdøve de kvidrende fugle i hegnet mellem togbanen og Vigerslev Allé. Ved Vestre Fængsel og Carlsberg Byen drejer jeg op mod Vestre Kirkegård, som er så stor, at man sagtens kan miste orienteringen.

Det kommer ikke til ske. Jeg går den samme rute på de 54 hektar med gravpladser for forskellige trossamfund som i de foregående mange dage og bemærker undervejs, at en gruppe med gule, lyslilla og hvide krokus foran et mindesmærke nu står helt udfoldede, og at mange rododendron på landets største kirkegård står i knop.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her